Vil du gerne arbejde som underviser?

At være underviser i en aftenskole er i sagens natur ikke fuldtidsarbejde. Det er heller ikke fast arbejde - man er ansat så længe holdet kører. Til gengæld er det utroligt givende. Du møder kursister, der er motiverede og positive, og du bliver en del af et meningsfyldt fællesskab.

Vi tilbyder vore undervisere ordnede forhold, løn efter gældende satser, en høj grad af frihed og gode muligheder for faglig udvikling i form af efteruddannelse. En aftenskole er en ikke-kommerciel, men alligevel professionel organisation, og vi bygger på ordholdenhed og respekt over for både kursister og medarbejdere. 

Det meste aftenskoleundervisning ligger uden for almindelig arbejdstid, så der er masser af muligheder for at kombinere jobbet som aftenskoleunderviser med studie, selvstændig virksomhed eller andet arbejde.

Vi søger undervisere med engagement og personlighed, undervisere, der ikke er bange for at investere sig selv i at give deres kursister den kombination af høj faglighed og gode oplevelser, der får dem til at vende tilbage.

Når vi søger undervisere til konkrete hold, kan du se opslagene i menuen til venstre. Er der ingen opslag eller ikke nogen, der passer til netop dine kvalifikationer, er du altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning. Skriv til info@aftenskolerne.dk, hvis du mener, du har noget at byde på.